”FØLG DIN INDRE SANDHED OG LAD ANDRE FØLGE DERES”

Elsker dette citat, problemet er bare at vi ikke altid kender vores indre sandhed, eller jeg gjorde i hvert fald ikke, da jeg startede min nye rejse. Kunne blot mærke, at der måtte være noget andet end det jeg havde fyldt mit liv med, der måtte være mere til livet end en grå travl hverdag, hvor jeg kun var pletvis lykkelig.

 

Jeg følte mig opslugt af hverdagens mange forpligtelser. Manglede en dybere mening med livet. Mere glæde, mere sjov, mere dans og mere leg. De fleste jeg snakkede med, havde det på samme måde og mente, at det var et grundvilkår for det moderne menneske. Man kunne jo ikke, gå rundt og være lykkelig hele tiden, sagde de.

Kan huske, at jeg tænkte undrende ”Hvorfor ikke?” ”Hvorfor er det ikke en mulighed?” For i min verden var det essensen af det at leve, det jeg manglede, det jeg så gerne ville finde ind til. Havde svært ved at acceptere, at det grå skulle være et grundvilkår for mit liv, så jeg satte mig for at finde en anden vej, satte mig for at finde MIN vej.

En vej, hvor jeg lagde stressen og ”det når jeg nok engang” bag mig og i stedet for begyndte at se på, hvad meningen med mit liv var. Hvad var det, der betød noget for mig. Hvad var det egentlig jeg ville og hvad var det jeg var utilfreds med – kort sagt, hvad var min indre sandhed og hvad var det jeg mærkede så tydeligt rumstere i mig, men som jeg ikke turde kigge på?

Første skridt …

Første skridt i denne proces blev, at kigge på alle de ting jeg ikke synes fungerede i mit liv. Derefter prøvede jeg at definere, hvad der var galt og hvordan jeg godt kunne tænke mig tingene var i stedet for og så gå efter dette.

Det lyder nemt, når jeg sidder her og skriver det, men det var faktisk ret svært. Det var ikke svært at spotte, hvad jeg var utilfreds med, men at finde måder at løsne op for tingene på, var svært. Mange af tingene var blevet til ting, jeg bare gjorde, roller, som jeg havde påtaget mig. Jeg følte ofte, at jeg kom til kort i min måde at kommunikere med andre på.

Jeg manglede redskaber. Det var, som om jeg ikke var tydelig nok, som om folk misforstod mine hensigter, som om jeg krampagtigt holdt fast i en ide om, at hvis jeg bare gjorde mere, så ville alting løse sig, hvilket det ofte ikke gjorde.

Min hverdag forblev grå uden væsentlig indhold. Følte, at jeg brugte tiden på alt andet end det, der var væsentligt for mig. Fyldte min tid ud med ting, der ikke betød noget. En følelse du måske også kender fra dit liv.

Strategien, der slog fejl…

Jeg prøvede at finde værdi. Prøvede, at være hende, der altid havde styr på tingene. Hende, der havde tid til alt og alle. Hende, der var med i diverse foreninger og udvalg. Hende, der meldte sig til frivilligt arbejde og bagte boller. Hende, der udefra set, realiserede sig selv og gjorde alt det hun havde lyst til.

Jeg arbejde med keramik, lavede beton skulpturer, tog i skoven, til stranden, lavede hjemmelavede marmelade og urtesalt. Jeg prøvede at skabe værdi i mit liv, prøvede at skabe indhold, men i bund og grund løb jeg væk fra mig selv. Jeg styrtede afsted og fyldte min tid ud med alt andet end det, jeg higende efter, bare for at slippe for at mærke mig selv og den stadig større voksende ensomhed jeg følte, ikke alene i mit ægteskab, men i mit liv generelt.

Jeg levede gennem andre. Jeg havde brug for, at andre havde brug for mig. Kort sagt, jeg prøvede for meget, på alle de forkerte fronter af mit liv og et eller andet sted, vidste jeg det godt. For i baghovedet sad en lille irriterende stemme og hviskede til mig. Det havde hun gjort længe, men jeg havde skubbet det væk. Var bange for at være alene, var bange for at være mig selv. Var bange for ikke at slå til, for ikke at være god nok, så jeg gjorde, som jeg plejede.

Jeg forsatte af samme spor, for det måtte da lykkes på et eller andet tidspunkt, men som Einstein så smukt har sagt…

“Hvis du gør, hvad du altid har gjort.

Får du de samme resultater,

du altid har fået”

Hvilket også galt mit liv. Jeg forsatte med at bruge de samme strategier, jeg plejede, selvom jeg vidste, de kun bragte mig et sted hen, til stress, mere tomhed og mere utilfredshed.

Vejen ud af mine fængsler…

Jeg kom til den erkendelse at Einstein havde ret. Jeg måtte gøre noget andet. Jeg måtte have nye og mere rigtige redskaber i min værktøjskasse. Redskaber til at håndtere mit liv, der hvor jeg var lige nu og ikke der, hvor jeg havde været. Jeg tog det første store skridt og meldte mig til en coach uddannelse. Jeg valgte mig selv og gik med det jeg mærkede jeg havde behov for, hvilke føltes skønt.

Dette blev et tydelig og meget givende aftryk på min livsrejse. Begyndelsen til rigtigt at finde indtil, hvem jeg var bag alle de ting, jeg gemte mig bag og hvad jeg drømte og drømmer om.

Jeg gik fra at ville skilles. Fra at synes det var alle andres skyld, at det var dem, der skulle handle anderledes, at det var dem der var forkert på den. Til, at være lykkelig i mit ægteskab. Jeg har fået følelsen af, at min mand og jeg spiller på samme bane – på den lange bane. Hvor jeg før kun tænkte halve og hele år frem.

Derudover ved jeg nu, langt ind i mit hjerte, at det ALDRIG er nogens skyld, at alle altid gør det bedste de kan, med de ressourcer de har til rådighed. Er der noget, der ikke fungere eller er, som jeg gerne vil havde det, er der kun én og kun én alene, der kan lave det om og det er mig.

Den sætning tager jeg lige igen – er der noget, der ikke fungere eller er, som jeg gerne vil havde det, er der kun én og kun én alene, der kan lave det om og det er én selv.

Det fantastiske liv…

Jeg er gået fra en tilstand af håbløshed og opgivelse, til en tilstand af dyb taknemmelighed over, at jeg har et fantastisk liv, ved bl.a. at bruge sætningerne, som ”Det er, hvad det er” og ”Du vælger altid selv, hvad du får det til at betyde”, og det endda uden, at skifte manden, bilen eller huset ud. Ja, faktisk har jeg ikke ændret særlig meget.

Jeg gør stadig mange af de sammen ting, som før, men nu gør jeg det, fordi det giver mig ro og fordybelse, fordi jeg har lyst. Nu vælger jeg bevidst og det er for mig, hele forskellen – jeg gør dét for mig. Ikke, fordi jeg tror, det giver mig værdi i andres øjne, men fordi det giver værdi i mine egne.

Jeg elsker mit liv med alle dets facetter og alle mine sider, også de grimme og udfordrende. For lykken er ikke længer en destination for mig, det er selve vejen. Al den modstand og alle de mennesker du knap så godt kan lide, er alle hjælpere eller gaver, som er pakket grimt ind. De er muligheder for udvikling og for at lærer dig selv bedre at kende, for at komme tættere på din indre sandhed, hvis du tør mærke efter, hvad de vækker i dig og så handle på disse følelser.

Hvad kan DU gøre?

Et godt sted at starte, hvis du også mærker, tænker eller føler at dit liv ikke er helt, som det kunne være, er at finde ud af…

♥ Hvad du gerne vil, have i dit liv?

♥ Hvad er det i virkeligheden, du ønsker og længes efter?

Altså flytte dit fokus hen på det, du gerne vil have. Fremfor, at fokusere på det du ikke vil have.

Vi hænger alt for ofte fast i HVORFOR.

Hvorfor er det ikke mig der vinder i lotto, hvorfor er det ikke mig der har det gode job, hvorfor er det mig der altid skal rydde op efter familien … find selv på flere…

I virkeligheden kunne du bringe din energi meget bedre i spil ved at tænke HVORDAN!

Altså mærke efter hvilke følelser der, for dig, ligger i at være heldig eller i at have mange penge. I at have det rigtige job, med de spændende opgaver og så spørge HVORDAN kan jeg få mere af det ind i mit liv?

Ved at du bringer følelsen bag det du ønsker i spil, kan du eje dit /dine ønsker, du kan mærke dem og dermed bliver det lettere, at fokusere på og tage ind og gør noget konkret ved det.

Det bliver der din lygte peger hen, det, der bliver dine pejlemærker.

Kort sagt…

♥ Hvor kan du i dag gøre noget andet end du plejer? Noget, der vil bringe dig tættere på det, du længes efter.

♥ Måske er det, at prøve at bruge hjælpe sætninger…

    ”Det er hvad det er”

    “Du bestemmer ikke altid selv, hvad der sker i dit liv, men du bestemmer ALTID selv, hvad du får det til at betyde”.

♥ Måske er det, at rydde op i negative relationer.

♥ Måske er det, at lave en taknemlighedsdagbog, hvor du begynder at fokusere på alt det i dit liv, du er taknemmelig for.

♥ Måske er det, at skrive alt det op du ikke ønsker og så vende det til det noget du i virkeligheden ønsker.

♥ Måske er det, at se at der ALTID er flere muligheder – det er ALDRIG enten/eller, der er altid mange andre facetter, altid andre ting du kan gøre.

♥ Måske er det…

Gør noget NYT

Så mit ønske for dig er, at du den næste uge eksperimentere med at udfordre dig selv i, at gøre ting du ikke plejer at gøre. At du gør noget nyt lige meget, hvor mærkeligt, stort eller lille det er, så bare gå ud og gør det. Har du lyst er du til at dele det med mig, er du mere end velkommen til at dele det her eller på min Facebook side FullofLife.dk

Mit ønske er, at du tager det første skridt mod det liv, du drømmer om. At du stå ved dig selv med alt det du rummer, også de knap så pæne ting, som du aldrig før ville skrive i en Facebook opdatering;-). For ved at handle anderledes, vil du også få andre resultater – andre muligheder. Resultater og muligheder, der forhåbentlig alle kan være med til, at bringe dig tættere på din egen indre sandhed.

Rigtig god uge og rigtig god rejse