Referencer
”Jeg har haft æren af at blive coachet af Leila 3 gange. Det har været 3 lærerige gange, hvor jeg hver gang er gået derfra, med en følelse af at blive hørt, anerkendt - og skubbet til
Jeg har fået en masse gode værktøjer, og fået hjælp til at bruge dem. Mange af dem kender jeg i forvejen, men Leila formår at vise mig helt konkret, hvordan jeg kan bruge dem i min dagligdag. Hun lytter og holder sporet, en ting jeg kan forestille mig er ganske svært. Forskellige udfordringer er dukket op, og på fineste vis bliver de samlet op og klaret. Leila er en hjertevarm kvinde, der med hendes fantastiske humør og skrappe hjerne kan hjælpe dig med at hjælpe dig selv. Jeg kan varmt anbefale coaching hos Leila fra Full of Life.
Kærligst Camilla”
”Leila er meget professionel i sin tilgang til det at coache. Ved hver session har jeg følt mig 100% tryg og med Leilas nærvær og rolige væsen, har det været nemt for mig at være åben omkring mine emner. Noget jeg ellers normalt kan have svært ved.
Alle sessioner foregik over telefonen, hvilket jeg umiddelbart var lidt tilbageholdende overfor, men Leilas nærvær mærkede jeg tydeligt gennem telefonen – og det føltes nærmest som om hun kunne føle hvad jeg gik igennem under sessionen.
Leila har ved hver session fulgt op på den sidste session og har fuldstændig styr på, hvad vi har talt om og hvad der er blevet sagt. Det har været et STORT plus og noget jeg ellers har savnet i forhold til andre coaches.
Sessionerne har generelt fået mig til at forstå, at jeg skal tage mig selv alvorligt – og at det er vigtigt for mig – også – at gøre noget for mig selv og ikke kun for andre. Det er i høj grad noget jeg kan og vil tage med mig – og noget jeg vil minde mig selv om i tiden frem. Det har givet mig ro indeni, ændret mit syn på mig selv – og højnet mit selvværd – fordi jeg nu GØR noget for MIG som giver mig energi og glæde hver eneste dag.
Stinne, 46 år”
”Tak for forløbet hos dig. Det var meget givtigt. Du er enormt behagelig at snakke med. Du formår med din imødekommenhed og din rolige og venlige stemme at skabe tillid. Du var god til at være stringent i at give samtalen en retning, så jeg ikke mistede mig selv ud af alle mulige tangenter. Du var god til at bevare fokus og få essensen frem.
Jeg blev særlig opmærksom på mine temaer i mit liv, og hvordan de danner mønster for det, jeg har det svært ved. Jeg vidste godt lidt på forhånd hvad det drejede sig om, men det blev skarpt for mig, og jeg fik det kogt ned til nogle få enkle begreber, som jeg lige præcis ved, hvad betyder for mig. Det tror jeg ikke, jeg selv ville kunne have gjort.
Opmærksomhed og aftale af konkret handling har givet pote. J Godt med sedlen på mit spejl J
Tak for et rigtig godt forløb, som jeg givet mig retning og noget konkret at arbejde videre med.
Trine ”
”Jeg var så heldig at få lov til, at blive kanin hos Leila. Det har været helt fantastisk. Jeg er aldrig blevet coachet før, så det var helt nyt.
Jeg oplevede en stor indlevelse for den jeg var, det jeg kom med, og at her var der en opgave der skulle løses, men her sad også et menneske der skulle finde vejen selv.
Når Jeg sad over for Leila var det ofte jeg tænkte ” hende har jeg altid kendt ” Imødekommende, kærlig og meget vist menneske der ( troede jeg ) havde alle svarene. Der må jeg komme til kort og erkende, at det var MIG der skulle finde vejen, svarene og ikke mindst de forskellige løsninger for at nå målet undervejs.
Undervejs i coachingen kunne det godt slå mig, at NU blev det lige lov meget provokerende. Men jeg må igen komme til kort at det VIRKER. At det er det der får mig som person videre. Jeg tror ikke at vejen altid er at skulle nurses. Nogen gange er det nok sundt at få et kærligt og ærligt spark der giver en mulighed for at se tingene fra andre vinkler. Det var det coachingen gjorde og det er en øjenåbner af rang.
Jeg er gået glad derfra hver gang. Klogere på mig selv, klogere på hvad det er der rør sig og med masser af gå på mod til, at løse de opgaver der ligger for, at jeg kan få endnu mere ud af livet J
Jeg giver min bedste anbefaling videre
Johanne”
”Jeg kan varmt anbefale Leila som coach. Jeg fik hjælp til at tackle en svær arbejdssituation, som var gået i hårdknude for mig. Leila fik mig straks til at slappe af, og jeg følte mig meget tryg og i gode hænder under hele forløbet. Der blev både givet plads til eftertanke og trykket på de følelser som er svære at se i øjnene. Jeg gik derfra med større selvindsigt og forståelse for mine handlemåder samt værktøjer til at tackle det - og siden da har disse værktøjer hjulpet mig i mange forskellige situationer. Jeg er igen blevet glad for at gå på arbejde og det har haft afgørende betydning for mit humør og livsglæde i hverdagen
Pernille”