HVAD DRØMMER DU OM ?
/Det spørgsmål blev jeg præsenteret for, for noget tid siden. I virkeligheden et meget simpelt spørgsmål, som burde være ret let at svare på, men det var det ikke….
Jeg var ikke vant til at drømme og tænke over, hvad jeg gerne ville med mit liv.
Jeg var vant til at gøre, som så mange andre gør, nemlig at fokusere på at få hverdagen til at fungere og så hver jul og nytår, tænke ”Gud er der gået endnu et år”.
Men pludselig, via dette lille simple spørgsmål, åbnede der sig en stor verden op for mig.
For, hvad nu, hvis alt var muligt? Hvad nu, hvis jeg kunne svinge tryllestaven og vupti, så ville jeg leve min drøm, hvad var det så helt præcis, jeg ville gøre anderledes?
Først blev jeg faktisk lidt frustreret, fordi jeg ikke jeg følte, jeg havde nogle drømme at finde ind til, men nu er det skønne spørgsmål, blevet begyndelsen på en skøn rejse, som jeg tænker forsætter resten af mit liv. For nye drømme bliver født og andre bliver opfyldt og NETOP i dag har jeg taget et af de STORE skridt og derfor jeg har gemt dette skønne blogindlæg til netop i dag.
Hvad er din drøm?
Inden vi kommer så langt til, at jeg afslører, hvorfor det netop er i dag, du kunne høre om drømme, vil jeg invitere dig til at bruge et par minutter på at sidde og mærke efter, hvad det er du drømmer om.
Så sæt dig godt til rette og spørg dig selv om…
Hvad drømmer du om? Hvad er din passion? Hvad mangler du i dit liv, som du ville ønske var der nu? Hvor er det, du vil gøre en forskel, hvis du havde alle muligheder åbne?
Og ikke mindst …
Hvad er det første lille skridt du kan tage i dag, for at komme tættere på denne drøm, allerede i dag?
Er penge lykken…?
Mange ville ønske sig flere penge, at vinde i lotto eller arve en rig onkel i Amerika. Det er i hvert fald det, jeg har støt på, når jeg har spurgt mig lidt omkring. Enten det eller at jeg oplever, at folk lader sig forhindre af at gøre noget ved drømmen, fordi ”det har jeg ikke råd til” eller ”det passer ikke ind lige nu…”men det interessante er i virkeligheden, at kigge bag tidsaspektet, bag pengene. Kigge på hvilke følelser det bringe med sig, hvilket værdier ligger der i dine drømme, som du ikke får levet ud?
Er med på at have flere penge, for de fleste ville gøre livet nemmere, men tror ikke på, at det er der man skal starte. For hånden på hjertet, det er de færreste af os, der vinder i lotto eller som arver en rig onkel. Det betyder ikke, at vi ikke kan kommer tættere på vores drøm alligevel, det handler om at begynde at se mulighederne for sig. Og det var derfor jeg bad dig lave øvelsen ovenfor. Jeg ville have dig til at kigge på, hvilke værdier, der ligger i de ting, du gerne vil have i dit liv og hvordan du med små skridt, kan bringe dem ind i dit liv.
Måske har du en stor urtehave, du går og passer, fordi du har en ide om, at det er dejligt at kunne være selvforsynende, men når du kigger på det, så drømmer du i virkeligheden om mere tid med familien i weekenden. Problemet er bare, der er aldrig tid til det, fordi du skal luge i haven. Så lykken ville måske for dig være, at sløjfe haven og købe dine grøntsager andre steder, således at du kunne tage på camping med familien i weekenden eller med din søn på fisketur med overnatning.
Kunne også være, at du drømte om at blive selvstændig, men ikke rigtig turde tage springet, for du ved, hvad du har og ikke hvad du får. Her gælder det måske ikke om, at kvitte det faste job lige med det samme, men om at kigge på, hvordan du kan tilrettelægge din hverdag så, der enten bliver mere plads til de værdier, der ligge i det at være selvstændig eller om at finde måder, at kunne kombinere det fast job med din drøm om at blive selvstændig. Det kunne være, at det var muligt, at få flere selvstændige opgaver på dit arbejde. At du kunne gå ned i tid. At du arbejde deltid eller noget helt andet – altså handler det, at drømme, også nogen gange om, at se muligheder, der hvor der i første omgang ikke ser ud, som om der er nogen. Når først, du tør drømme og sætte ord på dine drømme, store som små, så bliver de så meget lettere at arbejde hen imod og realisere.
DU er nøglen
Jeg ser det i min coaching. Når folk tør sætte ord på det, de virkelig drømmer om, så bliver det så meget lettere, at sætte konkrete mål og dermed lettere, at lave de forandringer, der skal til for at bringe dem tættere og tættere på deres mål.
Det er som tingene falder i hak og skaber en helhed af motivation, glæde, retning, lettelse og lethed. Lethed fordi det går op for dem, at nøglen til deres drømme ikke afhænger af den store gevinst, den afhænger ene og alene af dem selv og at man, som menneske, selv kan skabe det liv, man drømmer om, hvor skræmmende eller langt væk det end virker lige i nuet, bare man tager det første skridt og forsætter med, at gå. Når man først er kommet i gang¨, er det faktisk ikke så hårdt, som man måske først troede.
Nogen gange kan man gå hele vejen selv, andre gange bringer man en hjælper på banen, som f.eks. en coach til at følge en for en stund. Måske, fordi frygten for forandringer eller for at gå vejen selv, nogen gang bliver så stor, at det hele kommer til at virke for uoverskueligt og i disse situationer, kan det være godt, at have en at læne sig op af. En, der kan stille de rigtig spørgsmål, så du selv finder tilbage på din kurs, men i bund og grund er det dig selv, der er nøglen til alle dine drømme.
Du er drivkraften. Du er motoren. Det er dig der styre og holder kursen. Dig, der finder retningen – startende med at sætte dig ned og kigge på og mærke efter, hvad det virkelig er du og dit hjerte længes efter og drømmer om.
Så hvad er min drøm?
– Hvorfor var det netop i dag, at jeg gerne ville dele denne blog med dig?
Min drøm er at skabe en virksomhed, der giver mere værdi i andres liv. En, der gør en forskel og skabe glæde for andre. Således, at de kan slippe de fængslende begrænsninger, de har sat op for dem selv. Slippe de frygte, der gør, at de holder sig tilbage. Jeg vil gerne give alle mulighed for, at skinne med deres eget lys og mest af alt, at alle både føler, mærker og tror på, at det er de fantastiske mennesker, jeg ser, hver gang jeg ser på dem.
For at realisere dette var mit første skridt, at få mit eget CVR nummer. Et, for mig, synlig bevis på, at jeg er på vej og det har jeg fået i dag.
Så nu er det officielt, at jeg er ved at skabe en virksomhed, ud fra de 4 kerne værdier
- Muligheder
- Taknemlighed
- Tillid
- Ubetinget kærlighed
Værdier jeg fandt i mit arbejde med mine drømme og det, som jeg gerne vil bidrage til verden med.
LIFE is the result of the chouces you make
Måder at anskue verden på, som bringer dig tættere på dine mål
Jeg vil gerne vise dig, kære læser og hele verden, at der altid er andre muligheder. At vi gennem de valg vi tager, skaber vores liv og at vi selv er nøglen til, at skabe præcis det, vi drømmer om.
Ved at have tillid til os selv og universet, kan vi opnå de vildeste ting. Du er god nok, præcis, som du er og ingen, absolut ingen, kan lave om på dette – andet end, at du giver dem lov.
Så giv slip og tro på dig selv. Tror på, at du er værd at kæmpe for og behandle lige så godt, som du behandler andre og at det, du drømmer om, lige meget, hvor vildt det er, KAN lykkes.
Glæder mig så meget til, at forsætte med at drømme og udleve det, der giver mening for mig. Det, der giver mig livskvalitet og lysner en ellers grå hverdag. Og mest af alt, glæder jeg mig til at inspirere og støtte dig og andre skønne mennesker til at gøre det samme, således at du, hvis du ikke allerede har fundet den, finder mere og mere ind til din egen drøm, til din egen passion og dermed dit eget lys, så du kan stå og skinne til glæde for dig selv, mig og hele verden.