Føler du dig ensom ?

Jeg blev stillet et rigtig godt spørgsmål den anden dag, nemlig om jeg ville fortælle lidt om ensomhed.

Altså om den ensomhed man kan gå og føle en hverdags eftermiddag, selvom man går og er sammen med mennesker man holder ufattelig meget af. Det kan være ens børn, ens kæreste, ægtefælle, mor, far, venner osv.

Ved ikke om alle har oplevet denne følelse af ensomhed, men tror det, jeg har i hvert fald. En følelse af ensomhed, selvom man på papiret burde være glad og lykkelig, men det er, som om noget mangler, der er noget, der gør en trist.

Kort og godt tror jeg det handler om, at man savner sig selv. Savner sine drømme, savner at havde tid til sig selv. Savner at vide, hvad det er man vil med sit liv, hvad det er man ønsker og drømmer om.

Vi i det moderne samfund og specielt os kvinder er gode til at tilsidesætte vores egne behov. Vores børn, familie, arbejde.... kommer ofte i første række når tiden bliver knap og så er det at ensomheden lige så stille kommer snigende og hverdagen kan virke lidt trist og grå.

Jeg tror ikke på, at man kan fjerne denne ensomhed med et trylleslag, men man kan gøre mange ting for at komme den i forkøbet.

Den første og allermest vigtige, set ud fra mit synspunkt er, at acceptere at jeg faktisk er en person, der kan føle mig ensom, både når jeg er alene og når jeg er sammen med andre og det er helt ok og naturligt.

Det handler ikke om, at jeg ikke elsker de mennesker jeg evt. er sammen med, det handler om det, der sker i mig, om det savn jeg mærker, nogen vil sige, at det handler om at man overser den lille pige eller dreng der bor inde i en.

Faktisk kan det være en stor gave at føle denne ensomhed, fordi du mærker, at der mangler noget i dit liv og hermed kan du gøre noget ved det.

Spørgsmålet ”Kan jeg gøre noget ved det”, er faktisk et eksistentielt spørgsmål, som du kan bruge i alle situationer. For til dette spørgsmål er der kun 2 svar JA og NEJ.

Er svaret ja, så start allerede i dag med, at gøre noget ved det lige meget hvad, bare du gør noget…

Hvad det kunne være kommer jeg mere ind på senere, men tænk over, hvad det kunne være for dig, måske har du allerede fået nogle ideer, så skriv dem her ned inden du læser videre.

Er svaret nej, så er der for mig at se kun en løsning, nemlig at acceptere at det er sådan tingene er og så give slip.

 

Det nytter f.eks. ikke at gå og håbe på at ens far kommer tilbage, hvis han er død, selvom jeg medgiver, at det for mig, nogen gange var en god tanke at holde fast i, fordi det så blev nemmere at være i sorgen. Jeg holdt fast de dage, hvor jeg havde brug for at være ked af det og sørge, men var det en tanke jeg holdt fast i hele tiden, så ville det til sidst blive min sandhed og det ville komme til at æde mig op indefra.

Så sidder du der og har ting du fortryder du ikke har gjort, så lade være at fodre dem mere, acceptere at det er sådan det er og at du gjorde noget andet end det du ville have gjort i dag og det har været med til at skabe det menneske du er lige nu, lige her, på godt og ondt.

Kan du ikke acceptere det, så tag de første spænde skridt til at gøre noget andet, til at realisere det du fortryder– der er aldrig noget, der er for sent at lære eller at udforske.

Et eksempel – jeg ville gerne have snakket mere med min far om hans barndom, hvilket jeg havde tænkt, at vi kunne gøre når ham blev pensionist. Desværre døden han fra den ene dag til den anden uden forvarsel og vi fik aldrig snakket.

Nu har jeg så i første omgang 2 muligheder, jeg kan gå og ærgre mig over det resten af mit liv og dermed bruge rigtige meget energi på noget, som aldrig bliver eller jeg kan bruge det som motivation til, at finde ud af alt det jeg kan ud fra de mennesker, der har kendt min far og ydermere bruge det som læringen ifh. Til andre mennesker eller drømme jeg gerne vil vide mere om og udforske.

Kort sagt, gaven i at jeg ikke fik sat tid af til at tale med min far, mens han var i live kunne være, at jeg lærer, at er der noget, der er vigtig for mig, så sørger jeg for at prioritere det med det samme og ikke bare udsætte det til senere.

Vi kan rigtig mange ting, det handler rigtig meget om at prioriteter og at mærke efter om det virkelig betyder noget for mig.

Mange af os er vokset op med forskellige normer og idealer, som fortæller os, hvordan vi bør leve vores liv, men hvor mange af os har taget stilling til om det i virkeligheden er sådan, vi ønsker at leve.

Så en af de ting, du kan gøre, hvis du føler dig ensom i din hverdag er, at kigge på, hvad det egentlig er du drømmen om i dit liv, hvad er det du gerne vil opnå, inden du tager her fra.

Måske du kan lave en ”Buket”- liste, altså en liste over ting, du gerne vil gøre, inden du dør og så begynder at lave ting fra listen.

Måske du bare begynder at lege med, hvad du kan lide og ikke lide, lidt ligesom det program der blev vist på DR3, hvor familier i x antal dage ikke viste hvilke mærker mad de spiste, de vidste bare at det f.eks. var ketchup, men om det var den de plejede at spise kunne de ikke se, da mærkaterne og emballagen var fjernet. Dette tvang dem til at slippe deres vaner og på ny smage sig frem til, hvad de bedste kunne lide.

Dette kan du også bruge i dit liv, både med mad, men også med mange andre ting, f.eks. eksperimenterede med at gøre ting du normalt ikke gør eller at gøre ting du normalt gør, på en unormal måde…

Det kan være at spise aftensmad om morgenen, spise desserten først – tror mange børn, vil elske den ide. Tilmelde dig et hold i fitnesscentret, som du normalt aldrig ville prøve. Tage minimum et stykke tøj med ind i prøverummet, som du normalt aldrig ville købe.

Invitere gæster og først gør rent, når de er gået, fremfor før de kommer. Gå / kør / cykel en ny vej hjem hver dag i x- antal dage osv., osv.

Brug evt. lige lidt tid på, at mærke efter og skrive ned, hvad du helt konkret kan gøre i dag for, at komme nærmere dine drømme?
Måske første skridt er, at blive klar over hvilke drømme du har.

 Altid udfordre dig selv og mærk efter, hvad det gør ved dig, når du gør tingene.

Kan du mærke, at du slet ikke kan slapper af og være tilstede, når du har gæster uden at have gjort rent, fordi dit hoved kører på højtryk om, hvad de mon tænke om dig, så er det måske ikke løsningen for dig. Du kan også gribe det an på en anden måde og se det, som en gave, fordi du får mulighed for at se og mærke, hvad det er, der gør at du ikke kan lide, at der ikke er gjort rent. Hvem er det du ikke vil være, hvad er det du ikke vil havde de andre skal tænke om dig? Og så arbejd ud fra dette.

Kan også være, at du opdager at striber klæder dig, selvom du altid har troet, at det ikke så pænt ud eller at blomstret mønster faktisk er flot, når det først kommer på og at du dermed får udvidet det udvalg af tøj du køber, fordi du endte med at købe den trøje du ved første øjekast ikke kunne lide, men alligevel tog med ind i prøverummet for at udfordre dig selv.

 I bund og grund, tror jeg på det handler om, at ændre perspektiv. At begynde, at se alle de steder, hvor du gør noget du kan lide, hvor dit liv fungere og så fylde mere af dette ind i dit liv. Kort sagt at du begynder at fokusere på alt det der fungere i dit liv og være taknemmelig over det, i stedet for at fokusere på alt det de andre har, som du også gerne vil have.

Sidder du i stuen og føler dig ensom, mens dine børn sidder og leger, så prøv at flytte dig ned og være med i legen, altså sådan rigtig at være med, på deres præmisser, hvis du virkelig har lyst og ikke bare føler du bør havde lyst, fordi ellers er du ikke en god mor.

Eller prøv, at tænke på, hvordan det ville være, hvis dine børn ikke var der, ikke var en del af dit liv.

Tænk på, hvad der skal til for, at du også føler dig mødt og set i din hverdag, måske behøver du ikke hente børne tidligt hver torsdag, måske er det okay, at du gå dig en lang tur før du henter dem eller tager hjem og læser en bog, det bliver du ikke en dårlig mor eller far af, tværdig imod.

Ved at fylde dig selv op, giver du ikke alene dig selv en gave, men du giver også en gave til  alle de mennesker du omgås, da du så bliver mere tilfreds med dit eget liv, mere fyldt op, så der er noget at give af. Hvilket betyder, at du nok også bliver mere nærværende, når du er sammen med dem, for du behøver ikke tænke over eller føle, at der ikke bliver tid til dig, for du ved på torsdag, og alle de andre tidspunkter, du har lagt ind i din kalender, at her bliver der tid til, at du kan gøre lige præcis det, du har lyst til.

Et andet fif, er at gøre en ting adgangen, så når du leger med dine børn, så leger du med dine børn. Så er vasketøjet, indkøbslisten osv. Ligegyldigt. Det kan du bekymre dig om bagefter. Eller når du er sammen med vennerne, så er du sammen med dem, også selvom telefonen bipper.

Kan også være du har besluttede dig for at læse en bog eller at lave en bestemt arbejdsopgave, så er det ok at sætte et skilt op – jeg læser/arbejder, er klar om x minutter, således at andre også får mulighed for at respektere din fordybelsestid.

Øv dig i at overhører tankerne der kører i baggrunden, øv dig i at være nærværende i alt du gør, lige her, lige nu. Øv dig i at sige pyt og tag tingene, som de kommer. Det vil give mere ro og taknemmelighed og kvalitet i dit liv.

Gaven ... www.u-transform.dk

Og nu tilbage til gaven du giver til dig selv og andre. Den tanke er vigtige at holde fast i, også når tiden bliver knap, det er bedre at være uperfekt og måske bede om hjælp end at være ensom, trist og grå.

Altså det er bedre, at I får dåse makrel og rugbrødsmadder 3 dage i træk, at du overlader en arbejdsopgave til en anden eller at der ikke er gjort rent, når du får gæster, hvis det giver dig mulighed for at kunne slappe af og være til stede, der hvor du er. Og vigtigst, at du får tid til at overholder dine aftaler med dig selv.

Ved at du tør være uperfekt, viser du også andre, at det er ok, at de er det og dermed får I startet en opadgående spiral, hvor der er plads til at være menneske, hvor der er plads til at være dig/jer.

Nogen, her i blandt mig selv, kan godt lide at meditere og lave yoga øvelser om morgen, men jeg høre ofte, at det er der ikke tid til.

Er det noget du gerne vil, så start ud med at trække vejret dybt og roligt en 3-5 gange flere gange om dagen. F.eks. når du sidder på toilet eller du kan have 2 sten liggende ved din computerskærm, der minder dig om, at du skal huske at trække vejret dybt 1 gange om formiddagen og igen en gang om eftermiddagen, så kan du gøre det til en daglig rutine, at ligge stenene frem, når du møder ind på arbejdet og så ligger dem over til skærmen igen, en for en, når du har lavet øvelserne.

Det handler om, at gøre processerne – de nye vaner, nemme for dig selv og at gøre det naturligt og det kræver nogen gange træning.

Der er hellere ikke ret mange, der kan løber et maraton uden at have træner først eller meditere flere timer ad gangen første gang de sætter sig ned. Ifh. Til meditation er det faktisk lavet undersøgelser på at 12 min om dagen er nok til at have gavnlig effekter i vores hjerner og i vores sind og de fleste af os, kan godt finde 12 min i løbet af en dag til at til gode se os selv.

Så start din bil, sæt din i gear og bak ud af carporten og begynd at kør ud af vejen.

Altså begynd at undersøg og gå efter det du gerne vil have mere af i dit liv - hvor hurtigt du køre eller hvilken vej du kører er lige meget, det handler om at skifte fokus og om at gøre noget og har du ingen bil – så forestil dig at du tager din cykel frem, sætter dig op og begynder at cykle.

Nogen gange vil du føle, at det går op ad bakke, at du er faret vild. Her er det ok, at tage en pause og kigge ud over landskabet, hvad er det min krop og mit sind prøver at fortælle mig?

Spørg dig selv ”hvad kan jeg tage med mig herfra, som kan bringe mig videre i mit liv” og inden længe vil du igen kunne kører derudaf, ned af bakke eller lige ud og så ser vejen lidt lysere ud.  

Så for mig er ensomhed en gave, der er pakket grimt ind. Det er en mulighed for at lærer dig selv bedre at kende, spørgsmålet er blot om, du tør kigge, om du tør handle, om du tør mærke ensomheden i dig selv eller om det er mere trygt og godt at sidde der i sofaen og føle dig ensom!

      Stil dig selv overstående spørgsmål, før du læser videre.......

      Stil dig selv overstående spørgsmål, før du læser videre.......

Hvis det er mere trygt at blive siddende i sofaen, så er det sådan du skal forsætte, for så er det sådan, du gerne vil have dit liv skal være og så er helt det ok.

Føles det ikke rart og er det ikke sådan du ønsker at bruge dit liv, så kom op af sofaen og begynd at handel, sæt bilen eller cyklen i gear og begynd at kører…

Lige meget hvad du vælger, så stå ved dit valg. Det handler ikke om, hvad andre tænker, men om, hvad du har brug for.

Hvad der er rigtig for dig og dit liv.

 

Vil du gerne handle, men ved ikke, hvordan du skal gøre...

Så tag en snak med en ven eller veninde, med noget familie. Nogen gang kan det at åbne op, og være vejen frem, fordi du opdager, at du måske ikke er alene om at føle, som du gør.

Du er også velkommen til at ringe til mig og hører om, jeg vil kunne hjælpe dig på vej, f.eks. gennem en coach session eller andet.

Det er også muligt, at tilmelde dig mit nyhedsbrev og så flere gange om ugen modtage en mail med inspiration til, hvordan du kan gøre mere af det, der giver dig glæde og energi. (Bliver sat op, hen over weekenden, så vil du gerne med allerede nu, så send en besked til mig med dit navn og email, så kobler jeg dig på.)

Eller måske kan du finde inspiration i nogle af de andre blogindlæg jeg har skrevet eller du kan se mine små videoer, begge ting finder du på www.u-transform.dk

På min facebookside Full of life, vil der endvidere være små citater, der måske får dig til, at reflektere over dit liv og den måde du burger det på.

 Så mulighederne er mange, det eneste jeg håber for dig, er at du mærker efter i dig selv, hvad det er du har brug for.

For ingen, kan leve dit liv, kun du kan og det er derfor DU er så FANTASTISK !!!

Rigtig god dag ...

Vil du have en gave....?

Vil du have en gave….?

 

Ofte kan vi komme i situationer…

-      hvor vi føler os utilstrækkelige

-      hvor vi føler, vi ikke er gode nok

-      hvor vi føler, vi ikke får nok ud af vores liv

-      hvor vi føler, at vores liv er lidt gråt i gråt

 

I disse situationer glemmer vi ofte, hvad vi faktisk rummer.

Glemmer, at vi er smukke, unikke og fantastiske mennesker,

der rummer så meget og har så meget at give til vores omgangskreds.

Til vores venner.

Til vores familie.

Ja, til hele verden…

 

Så derfor, giv dig selv denne gave…

 

Slå disse spørgsmål på din Facebookside, i en sms, i en mail…

-         Hvad synes du er mine naturlige talenter?

-         Hvad synes du jeg er god til?

-         Hvad er det du synes, der gør mig smuk og unik?

 

Tilføj evt. selv et par stykker…

 

Lad dine venner, familie og følgere, vise dig sider af dig selv,                                

som du måske selv har glemt.

 

Giv dig selv lov til, at tage feedbacken ind – sig tak uden at forklare noget...

Bare lad dig selv få lov til at nyde det…

Til at mærke livet og glæden ved at være elsket…

Lad dig selv få lov til at huske, hvad du kan og hvem du er…

 

Og bed endelig folk om at poste det på deres egen siden også således,

at du kan få lov at give dem en gave, som kan løfte dem, ligesom din egen…

 

Du kunne f.eks. poste det sådan her....

”Sådan får du hjælp i alt, hvad du gør…”

Dette blog indlæg tager udgangspunkt i noget, jeg oplevede denne weekend. Er godt klar over, at ikke alle tror på engle eller på det mere spirituelle, men læs med alligevel, det kunne jo også være det virkede for dig, selvom om du måske ikke helt, tror på det….

Jeg var i Blåvand i søndags, havde været på stranden og leget i bølgen blå og gik derefter op i campingpladsens wellness afdeling, for at mødes med dem, jeg var på camping med.

Da jeg så står og er ved at tage tøj på og gøre mig klar til, at kører hjem, opdager jeg at min bilnøgle, som jeg havde lagt i min lomme ikke var der. Skal lige siges, at jeg var den der kørte, så det var ikke kun mig, der ikke kunne komme hjem, men 4 andre skønne kvinder var afhængig af, at jeg fandt denne nøgle.

Jeg tjekkede skabet og lommerne en ekstra gang og den taske, hvor alle mine ting havde været i, men lige meget hjalp det, nøglen var og blev væk. 

Jeg spurgte de andre, jeg fulgtes med, om jeg havde givet nøglen til dem, selvom jeg godt vidste, at det havde jeg ikke.

Kunne mærke panikken komme snigende….hvor havde jeg glemt den? På stranden? hvor der var ved at blive højvande...? Eller havde jeg tabt den på vejen tilbage til campingpladsen? Tankerne kørte rundt i mit hoved.

Jeg besluttede mig for, at gå i receptionen og spørge efter den der, som det første. Havde de ikke fået den indleveret, ville jeg skynde mig til stranden og håbe på at vandet endnu ikke var kommet derop, hvor jeg havde lagt mit tøj, da jeg badede.

På vej mod receptionen, sagde jeg....

”Tak engel, fordi jeg finder min nøgle”.

 

”Tak engel”, er en sætning jeg bruger tit og som meget ofte har en helt fantastisk virkning og i de tilfælde,
hvor den ikke virker, giver det som regel også mening i det større perspektiv.

 

Men altså, jeg var på vej mod receptionen og lige udenfor døren gå en familie og her overhører jeg datterens samtale med hendes far.

”Far, det var godt nok mærkeligt, at den bilnøgle lå der helt for sig selv. Der var slet ingen sko i nærheden…”

Kunne ikke lade være at bryde ind...

”Har I fundet en bilnøgle?”  ”ja” svarede faren.

”Jeg har lige været nede og bade inden jeg gik i spaen og har tabt min nøgle” siger jeg

”Vi har lige afleverede den i receptionen” siger faren og jeg takker meget og går ind og få min nøgle udleveret :-)

Bilnøgle www.u-transform.dk

Nogle vil siger, det var held og at jeg bare var heldig, men sådan har jeg det ikke. Jeg tror ikke på, det var held! jeg tror på en dybere mening med ting.

Jeg følte mig vild heldig, uden tvivl, men også dybt taknemmelig, fordi min engel havde hjulpet mig, ikke alene med at lade nogen finde nøglen, men også med at lade mig overhører den samtale lige på det tidspunkt, hvor jeg gjorde.

 

Tilfældigt, tja måske, men jeg tror fuld og fast på, at vi har mulighed for, at få al den støtte og hjælp            

        vi har brug for, hvis bare vi tør bede om den.

Beder vi om hjælp, så står vores skyts- og hjælpe engle klar på den anden side til at hjælpe.

Kan godt være, at du ikke tror på den slags og finder dette meget langhåret, men hvad har du at miste?

Hvem finder ud af, om du siger ”Tak engel fordi….” ?

Jeg vil invitere dig til, at prøve at bruge sætningen i løbet af den næste uge – lige meget om du tror på den eller ej

og se, hvad det fører med sig...

Rigtig god fornøjelse og ha’ en fantastisk dag :-)

Del meget gerne de erfaringer du gør dig med os andre på min Facebook side Full of Life.

 

Måske kender du det.....

Måske kender du følelsen af VIRKELIG gerne, at ville noget. FØLE, at det her, er du bare nødt til at gøre, at eje, at prøve… Du kan mærke det HELT IND i dit indre, faktisk mærker du det så meget, at det gør lidt ondt…

Det var søndag, solen skinnede udenfor. Jeg sad i på en stol, i et rum jeg ikke mere ænsede. Sad bare helt stille og lyttede og lyttede.

På scenen foran mig, stod denne mand, almindelig af bygning, med brunt hård, en hvid skjorte, sorte bukser, sorte sko og en mikrofon stikkende ud fra øret mod munden. Han fortalte, om et nyt program han var ved at lave. Det føltes, som om han kun talte til mig, som om han var ved at præsentere mig for min drøm.

Jeg kunne se den. Den var lige der, lige foran mig. Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte på en og samme tid både træk sig sammen, så det gjorde ondt og voksende sig stor og blev fyldt af varme og lys, alt mens tårende trillede ukontrollerbar ned af mine kinder. Ikke sådan i en hulken, men bare stille og roligt.

Det han præsenterede, var præcis det jeg drømte om. Det var præcis det, jeg SÅ gerne ville. Pludselig kunne jeg både mærke og sætte ord på det, det var det her jeg skulle, det var den vej, der var min vej. Har altid vidst det, men bare pakket det længere og længere væk, fordi det virkede så uopnåeligt. MEN nu var muligheden her, jeg skulle bare række ud og ta’ den og så ville jeg være på vej, på vej mon min drøm.

Pausen kom og jeg stillede mig i kø. Der stod andre foran mig, som også gerne ville med på denne tur, på denne rejse, der også gerne vil med på mit eventyr. Turen blev min og jeg indtastede alle mine data…

Leila Althea Jensen, Hovedgaden … telefonnummer, cvr-nummer, Bankoplysninger – ALT blev indtastet og udfyldt til punkt og prikke og jeg trykkede bekræft…

Intet skete…

…Eller jo, noget skete. Bare ikke det jeg havde forestillet mig…

Der stod ERROR skrevet med rødt, jeg prøvede igen … og igen. Indtastede oplysningerne, forfra, bagfra, dobbelt tjekkede, men intet skete.

Den skønne mand, der stod og faciliterede mig, så helt forkert ud i hovedet og prøvede forskellige ting – dobbelt tjekkede også… ”hum, det er da ikke sket før”, ”hvad handler det om”, ”er du sikker på at tallenene er rigtige?” sagde han spørgende. Jeg tjekkede og dobbelt tjekkede igen, jo tallene var rigtige nok.

Han går et andet sted hen i lokalet og spørger om hjælp, men uden held. Kommer tilbage til mig og siger, ”hvis bare du overføre via bankoverførelse, senest når du kommer hjem, så er du med.”

Mit hjerte jublede JUBIII, jeg er med, jeg er på vej. Jeg er på vej mod mig selv og mode mine inderest drømme.

Er helt i ekstase, er bare så glad og rørt indeni over, at jeg får lov at opleve dette øjeblik. Går i min egen lille boble af kærlighed og varme. Kærlighed til mig selv over, at jeg tør lytte til mig selv, at jeg tør mærke og følge mit hjerte, at jeg tør springe ud i det uden at tøve, som jeg plejer at gøre. Over at jeg har fået muligheden for at mærke denne intense varme i mit hjerte.

Kurset slutter og jeg kommer hjem til mig selv. Glad og smilende tænder jeg for computeren, åbner netbanken, taster mine koder ind og finder betalingsblanketten og starter ind tastingen… udfylder alle de koloner jeg skal og trykker ok.

Men hov, intet skete eller gjorde der? Havde jeg gjort det rigtige, var betalingen registreret????    

Det så lidt mærkeligt ud.

Hjertet hammer i brystet på mig og adrenalin vibrerer i hele min krop, ”når jeg det”, ”kommer jeg med”, ”tager jeg det første skridt mod mine drømme?”

Leder overalt efter en kvittering, et bevis for at pengene er overført, men kan ikke finde noget bevis. Kan ikke finde nogen kvittering. ”Hvorfor skal det være så svært, at overføre pege til udlandet!” tænker jeg

Overfører igen, vil være sikker på at det lykkes, frygten for at min drøm smutter ud af hænderne på mig fylder hele mit hoved, da jeg trykker ok og denne gang står der ”Tillykke penge er nu overført” mit hjerte hopper – SÅDAN! Jeg gjorde det, jeg er med, jeg er på vej – glæden lyser ud af mine øjne og jeg smiler over hele ansigtet.

Glad lukker jeg computeren, mens jeg kan mærke en følelse tage form i kroppen på mig - kan hører en stemme viske til mig                                                                       …Hvad handler dette om, hvorfor er der nu problemer med betalingen igen, hvad er det universet prøver at fortælle mig…?

Skubber følelsen væk og går i seng. Vågner næste morgen … og stemmen er der stadig.

Åbner panisk computeren, vil være helt sikker og ser at pengene IKKE står som overført – HVAD, HVORFOR, HVAD? Hvad har jeg gjort forkert, HVORFOR er de ikke overført???

Kan mærke en sammentrækning i maven og en grå tåge rulle ind og trække et tæppe hen over mig.

Det var jo det, jeg skulle. Det var min drøm. Hvorfor kan jeg ikke overføre de penge?. Hvad er det, jeg skal lærer? Jeg mærkede det jo så stærkt i går. Hvorfor spænder universet ben for mig? Hvad er det, jeg ikke ser? Hvad er det, universet prøver at fortælle mig?!!!

Snakker med en veninde, hvilket sætter flere tanker i gang. Ligger på, tager mine sandaler på, sætter nøglen i døren, går ud og låser bag mig.

Står på øverst trin af trappen, lukker mine øjne og siger inden i mig selv…”kære skytsengel, kære univers, kære hjælpere og kære skaber af alt der er, giv mig svar og giv mig klarhed, således at når jeg igen står på dette trin, så ved jeg, hvad det handler om”.

Jeg går ned af trappen, ud af havegangen og drejer til højre, ned forbi kirken, forbi byskiltet og ned af den blinde vej, jeg holder så meget af, fordi der på en og samme tid er både ro og larm. Der er natur og by, der er nærhed og udsigt og der er en passende afstand til mit hus, således at tankerne kan nå at flyve op og lande på ny igen.

Og tankerne lander…

De lander, som de skal, hvis man kan sige det sådan, men bestemt ikke på den måde jeg havde forestillet mig, da jeg sad der i går på min stol, foran scenen og mærkede hjerte banke så intens og mærkede min drømme så tæt på, de landede på den måde, der er helt rigtig for mig <3 <3 <3